søndag den 16. oktober 2016

Vi skal da ha' et ... brændekomfur - 2. del (langt om længe)

Jeg skylder mig selv og evt. læsere at komme videre med beskrivelsen af, hvordan jeg byggede et brændekomfur (se første del her: http://elfridas-hus.blogspot.dk/2015/08/vi-skal-da-ha-et-brndekomfur-1-del.html).

Næste skridt var at få styr på, hvor stor soklen skulle være. Ved at måle ovndelene og lægge en stens bredde til på højre side og en sten bagved plus de nødvendige fuger, som skulle til, var målet klart og kunne markeres på gulvet med nogle lister.


 Så var det bare gå i gang med at opmure soklen i (gratis) mursten og kalkmørtel:


For at få både den øverste del af soklen, "bagmuren" og murstumpen på højre side rigtig måtte for- og sideplade atter prøveopstilles. Denne gang med en gevinstang på tværs, så hjørnevinklen blev helt korrekt:


Så kunne jeg mure videre herfra ned gennem de opstillede sider, så alt kom til at passe optimalt sammen.



Sokkel, bagmur og sidemur tog form, og med toppladen midlertidig på plads begyndte det at ligne noget.
Så vidt jeg husker, var alle mursten hertil opmuret i kalkmørtel (NHL):


Så var det atter tid at pille jernsider og top af og give det hele en stryg mørtel, så finishen blev jævn og god. Læg mærke til aftrækshullet bagest i højre hjørne:


Næste skridt er opbygningen af ovnens indre med ildfaste sten og lermørtel. Det betød, at ovnens front- og sidestykke måtte af og på nogle gange for skiftevis at finde ud af, hvor det skulle opbygges, og at mure det.

Denne gamle skitse fra Hess-katalogerne på Vejle Stadsarkiv var en stor hjælp til at finde ud af, hvordan opbygningen skulle være:



Jeg havde besluttet at sløjfe vandbeholderen, som ellers sidder bagerst til venstre i toppladen, og i øvrigt også at sløjfe risten mellem fyringskammer og askerum og helt at undvære askeskuffen, så fyringskammeret blev både dybere og højere og fik to indfyringslåger. Jeg regnede med, at det vil gøre brændekomfuret mere brugbart som brændeovn.

I hjørnet under aftrækshullet murede jeg en hylde som bageovnen hviler på og som sørger for at varmen fra fyringskammeret trækker hen over, ned på højre side af og ind under bageovnen, inden den trækker op og ud af aftrækshullet.  Det så sådan ud:



Og i den anden side skulle det lidt murfyld bag fyringskammeret til. Det blev nogle mursten på højkant.


Og så var det tid at få brændekomfurets sider, inkl. bageovnen, som var skruet på frontpladen, på plads for alle sidste gang. Jeg fikserede ovnpladerne til murværker i hver side med 2 stk. rustfri ståltråd (en stump cykel-eger?), som var fæstnet til en skrue i ovnpladens dertil indrettede hul og viklet om et stålsøm i muren.


 (fortsættes]
 



 



torsdag den 6. august 2015

Vi skal da ha' et ... brændekomfur - 1. del.

Vi havde ikke haft Elfridas Hus ret længe, før jeg (men ikke Gitte) begyndte at drømme om, at der skulle stå et brændekomfur i køkkenet. Og vi (dvs. jeg) havde ikke drømt længe om et brændekomfur, før jeg spottede denne annonce på www.guloggratis.dk:


Det var sørme ikke langt væk fra Elfridas Hus, at det var til salg, så pludseligt havde vi (mest jeg) købt et Hess indmuringskomfur. Det var i september 2011 altså bare 3 måneder efter, at vi havde købt huset.

Komfuret blev i første omgang sat til side (i værkstedet), mens vi (jeg) fik regnet ud, hvordan sådan et indmuringskomfur skulle stykkes sammen indvendigt, og - ikke mindst - kom så langt i køkkenet, med bl.a. nyt klaplag til gulv, at komfuret kunne sættes op.

Gennem årene, hvor delene til indmuringskomfuret stod i værkstedet prøvede jeg at sætte mig ind, hvordan komfuret var opbygget indvendigt. Det var ikke nemt. En ovnbygger, der havde erfaring med at bygge brændekomfurer ville ha' 2.000 kr. for en 20 siders manual. Jeg fnyste - jeg skal nok finde ud af det selv. Jagten på informationer gik ind via googlesøgningen og biblioteker. Ikke meget dukkede op.

I december 2014, hvor klaplaget på køkkengulvet for længst var færdig dukkede brændekomfur drømmen atter op. Komfurdelene blev hentet frem fra værkstedet. Her er det top- og forplade:


I julegave fik jeg af Gitte et konsulent besøg af en ovnbygger, som havde erfaring med at bygge et indmuringskomfur. Inden han nåede forbi Elfridas Hus, havde jeg været en tur på stadsarkivet i Vejle, hvor mine dybe google-søgningerne havde sat mig på sporet af nogle Hess-kataloger mm.

Jeg kom bl.a. hjem med et billede af denne katalog-side:


Nu var der hul igennem. Også i hovedet; dagen inden ovnbyggeren Jan Gundersen (www.ovnbyg.dk) kiggede forbi, slog jeg som tidligere nævnt hul i hovedet (se evt.http://elfridas-hus.blogspot.dk/2015/01/hul-i-hovedet-en-blodig-gr-det-selv.html). Jeg var måske lidt groggy den søndag, men hans besøg gav mig ordentligt blod på tanden mht. at komme videre med det brændekomfur.

Den 29. marts 2015 lavede jeg denne prøveopstilling:



Det endte med at komfuret kom ud i forårsolen og fik den helt store tur med en roterende stålbørste på vinkelsliberen.


Læg mærke til lermørtelklatten på indersiden af sidestykket:



Efter råd fra ovnbyggeren lavede jeg min egen lermørtel af 1 del ler og 3 del sand. Leren fik jeg minsandten fra den bunke opløste ubrændte lersten, som jeg tidligere har skrevet om (http://elfridas-hus.blogspot.dk/2014/01/tilbage-til-naturen.html). Leren, der har ligget udenfor godt et års tid, skulle bare befries for diverse organisk materiale, så var det klar til at mure et brændekomfur med. Klatten på billedet ovenfor var en prøve, der skulle vise om lermørtlen kunne binde. Det skulle jeg hilse og sige at det kunne den.

Efter at have fundet (i den blå avis) og hentet et læs gratis gule brændte mursten et sted nordenfjords og have været forbi ovnbyggeren Jan efter ildfaste sten, var jeg klar til at opmure et brændekomfur.

Fortsættes her: http://elfridas-hus.blogspot.dk/2016/10/vi-skal-da-ha-et-brndekomfur-2-del.html











mandag den 25. maj 2015

Med Elfridas Hus til Rom



Gode folk fra kalk-miljøet (hvad er det mon?) har kørt en kampagne på facebook og i resten af verden, hvor de slået et slag for kalkning af huse. Her er den: www.vikalker.dk.

Elfridas Hus var tidligt med og likede kampagnen på facebook og tilmeldte sig endda en konkurrence, hvor man kunne vinde kalk (-mælk) til sit hus. Vi vandt! Vi vandt tre spande kalkmælk og en spand kalkvand. Hurra!

Og så melder næste konkurrence sig. Vind en tur til Rom. Og hvem vil ikke gerne til Rom.

Konkurrence går her ud på at lægge et billede af sit kalkede hus op på en særlig web-side og så vente på at ens billede får flere stemmer end de andre kalk-tossers billeder. Gør man det, vinder man en tur til Rom. Det vil vi gerne.

Her er linket til siden, hvor der kan stemmes: http://apps.newsperience.dk/photo_std/image.php?AppId=482552598518545&PageId=683112191811246&ImageId=26232.

Så vidt jeg kan se, skal man være logget ind på facebook for at stemme. Og man bliver også truet med at ens facebook-info (navn og email-adresse) skal afgives. Men derefter kan man takke nej til yderligere, evt. anmassende kalke-emails.

Gå ind og stem: vi vil altså gerne til Rom!


torsdag den 19. marts 2015

Ønskes: skovhave

Haves: Et aflangt vestvendt forblæst halvskygget stykke jord tæt "beplantet" med senegræs og mandshøje tidsler og brændenælder.

Ønskes: En poetisk skovhave med smukke lette gerne blomstrende træer og buske som man kan nyde når man spadserer ad de smalle stier. Bunden er dækket af skyggetålende frodige stauder som nærmest ikke kræver pasning men bare helt naturligt dækker al bar jord så man slet ikke skal luge. Op ad træerne klatrer klematis og kaprifolie så det hele blir ganske romantisk. Her og der er der små lysninger hvor man kan sidde på pastelfarvede havemøbler og drikke grøn te. Nej hellere neskaffe og hvidvin...

Hvor svært kan det være? Og hvor lang tid tager det hvis vi starter NU?

Vi har allerede ryddet op i det vestvendte skel med de høje træer. Det er derfor vi har så meget brænde.


Mellem de store træer har vi plantet en mangeblomstret sølvblad, en gulfrugtet Viburnum, to surbær og to sargentsæble. Samtlige buske er mellem 20 og 30 cm. høje så den lægivende effekt er til at overse. Nu er vi jo ligesom så godt i gang så jeg har lige ladet mig rive med og har bestilt flere træer og buske til afhentning, og så må vi jo plante dem i weekenden.

Jeg når så ikke lige at lave den der præcise opmåling af jordstykket på milimeterpapir med markering af hvor hver busk og træ skal stå, det kunne jeg ellers sagtens have brugt en måned på. Men når jeg så kommer hen på planteskolen ender det sikkert alligevel med at jeg bliver fuldstændigt betaget af en eller anden busk som slet ikke er på min indkøbsliste så alle planer alligevel skal laves om. Så jeg har jo sådan set sparet en måneds arbejde.

tirsdag den 17. marts 2015

Gittes skovhave - fortsættes af Gitte, snart.

Gitte laver skovhave ud af læbæltet, som siden '50erne har skærmet grunden mod sydvest.

På et nutidigt luftfoto ses det helt til venstre ved linjen, der markerer skellet mod naboen:


Der er nu tyndet ud i træerne (tak til vores søn August og hans motorsave), og Gitte har ryddet op (flækket træ, skåret de armtykke grene op med bøjlesaven og er i gang med at sende resten gennem flishuggeren).

For nylig så det sådan ud fra huset:


Og sådan ser det ud nede fra grunden og op mod huset:



Nu er hun snart klar til sætte de første træer og buske i skovhaven. Og til at skrive om det her.

tirsdag den 13. januar 2015

Hul i hovedet - en blodig gør-det-selv-historie



Her er en liste over ting, som ikke var på min to-do-liste, men som jeg alligevel nåede i denne weekend i Elfridas hus:

  • vælte en stor lamineret plade ned i hovedet på mig selv.
  • slå et ordentligt i hul hovedet.
  • kalde på min hustru. Gitte, som straks kom løbende med en rulle toiletpapir.
  • holde toiletpapiret mod det blødende hul i pandelappen.
  • vise Gitte, hvor galt det var.
  • høre Gitte sige, at vi hellere måtte køre på skadestuen.
  • finde vagtlægens nummer via min smartphone, mens jeg holdt toiletpapir mod panden, og Gitte kørte bilen.
  • tale i telefon med vagtlægen.
  • finde en parkeringsplads lige uden for indgangen til traumecentret.
  • sige til Gitte, at hun godt kunne finde ud af at parallelparkere.
  • gå ind på traumecentret i stedet for ind til vagtlægen.
  • gå ned af nogle gange for at nå fra traumecentret til lægevagten.
  • blive tilset af en venlig sygeplejerske.
  • få frisk gazebind på hullet i hovedet
  • vente i en (kort) kø på vagtlægen.
  • gå ind til vagtlægen.
  • blive stivkrampevaccineret i højre skulder.
  • blive syet med 7 (lægen sagde 6, men Gitte har talt efter) sting i panden.
  • få et stort plaster på.
  • køre (blive kørt) tilbage til Elfridas hus.

Det var en dejlig travl weekend.

I søndag formiddag nåede jeg også at mure en lille "sokkel" under den tilmurede dør, som det ses på billedet ovenfor; det job var nu på min to-do-liste.



søndag den 1. juni 2014

Tagrenovering del 3

Taget på Elfridas hus er nu næsten færdigt, og her følger en forsættelse af den historie, der startede med http://elfridas-hus.blogspot.dk/2013/01/tagrenovering-del-1.html og blev fortsat med http://elfridas-hus.blogspot.dk/2013/10/tagrenovering-del-2-nu-med-kvist.html.

Mens vi lavede alt  muligt andet hen over sommeren 2013 fik jeg langsomt gjort taget klar til oplægningen af pandepladerne; det var det sidste arbejde omkring kvisten inkl. skotrende-halløjet, det var fodpladerne og ikke mindst opsætning af rendejern til zinktagrenderne.

Der blev tid til at bygge et skærmende hegn mod nord-øst, men huset stod hele sommeren med de trætte (og trættende) presenninger på:


Især arbejdet med rendejernene til tagrenderne var næsten umuligt besværligt. Først fik jeg dem op med fald ud til siderne, sådan som det skulle være. Så godt. Da jeg så tog kontakt til den blikkenslager, der skulle sætte tagrenderne op, blev jeg klogere: vi bruger altid tre snore, sagde han. Der skulle holdes styr på rendejernenes montering i tre retninger. Det blev nærmest om igen, hvilket ikke var helt enkelt, da rendejernene var monterede under den nederste huntonit-undertagsplade.

Her er et billede af rendejernes bakseriet:



Jeg lånte en stumptagrende af blikkenslageren til at styre jernene på plads med.

Hen over sommeren var en af overspringsøvelserne ift. taget også at bygge et skur. Vi havde jo ingen plads til haveredskaber, plæneklipper, grill mm, så et skur skulle der til. Det skulle ligge mod sydvest så det også gav læ. Historien om skuret er en helt anden, men her er et billede af det:


Tilbage til taget.

I september bar blikkenslageren forbi Elfridas hus og efter knap en dag var zinktagrenderne på plads. Nedløbene var (og er i skrivende stund) grimme, men midlertidige plastikrør, der er røde, så der ikke er noget at tage fejl af:



I slutningen af september blev det endelig tid til at pandepladerne fra svenske Planja kom til Elfridas hus:


Og ikke mange dage senere blev det tid at få de første plader op på taget. Dygtige, tømreruddannede svoger Mads hjalp heldigvis til:


Og selvom husfacaden mod vejen så noget træt og brugt ud efter et helt år med presenninger på taget, begyndte det snart at ligne noget:




Især var det tilfredsstillende at se det samlede indtryk af kalket facade plus nyt vindue plus zinktagrende plus pandepladetag:


Senere på efteråret gik vi videre på havesiden, og snart stod hele den tagflade også klar:


Skotrender ved kvisten var lidt af en udfordring, men det lykkedes da at få lavet en løsning, der ikke synede af meget meget og krævede et minimum af udskæring i de omkring liggende pandeplader. På den ene side af kvisten flunker bøjede jeg pladen op, på den anden lavede jeg en ekstraplade, der lukkede fint tæt. Det er vist den her:


I løbet af foråret 2014 har jeg også fået lagt rygninger op på både tagryg og valm-rygge. Og endda, som det ses her, på kvistens tagryg:



Lige nu mangler jeg kun inddækningen ved vindskederne, men der venter træværket på solrige dage, inden det kan blive tjæret: først da kan inddækningen komme på.

Snart følger et flot foto af taget med rygninger mm.