Dagens besøg i Elfridas hus, blev ikke den udendørsdag, Gitte have drømt om det; det regnede, da vi lige over frokost ankom til Klæstrup.
Jeg skulle svumme lidt bar mur med en tynd grød af NHL 5 mørtel, så den var klar til at blive blive kastet ud næste gang muligheden byder sig. Murermester Mossøe siger, at det er den bedste fremgangsmåde, så det tror jeg på.
Det svummeklare murstykke så sådan ud:
Mens jeg svummede murstykket, sad Gitte og surmulede over regnvejret. Den der med "der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning" holder altså ikke i januarregnvejr og på fedtet sort jord, siger hun.
Da jeg havde svummet det lille stykke mur og svummet en revne i gavlen mod syd (der kommer ikke frost med det første!), tog jeg hul på at brække lidt af den stump mur, som er lige ved det bare murstykke, og som er resterne er muren mellem husets gamle (og lille) køkken og bryggers. De to rum skal jo ende som et stort (ok, større) køkken.
I arbejdslampens skarpe lys så det hurtigt sådan ud:
Gitte kom hurtigt ud af sin regnvejrsdepression og ind i kampen med muren, og snart var vi så langt:
Som det ses på billedet herover var muren lavet af ubrændte lersten. Altså sten, håndlavede af ler fra nabolaget og tørret (i solen) indtil man havde en sten til at bygge indendørs skillevægge af. Mørtlen var uden cement (tror jeg), men de bløde sten og den halvhårde mørtel gav ikke op uden kamp.
Snart var væggen og (næste) alle spor af den væk:
Mørtlen samlede vi i mange sorte plastikspande og et par baljer, klar til at blive kørt på genbrugspladsen.
De bløde ubrændte mursten skal også genbruges, men på en særlig økologisk måde. De skal tilbage til naturen.
Her ligger de:
Snart regner det på dem; så bliver de våde og bløde. Så kommer frosten og så falder de fra hinanden og bliver til ... ler igen.
Kigger man godt efter på billedet ovenfor (forstør det evt.), kan man se, at det nye læs sten ligger ovenpå resterne af stenene fra den første del af muren, som blev pillet ned før sidste vinter, og nu er blevet til ler. Som nu - om man vil - er kommet tilbage til naturen.
Inden vi kørte hjem, holdt det inde med at regne og Gitte kom lidt ud i haven. Det blev vist alligevel en god dag i Elfridas hus.
