mandag den 2. april 2018

Vi skal da ha' et ... brændekomfur - 3. del (Endelig!)

For længe siden - og noget efter jeg fik brændekomfuret i Elfridas hus på plads - tog jeg hul på at holde et gammelt løfte: at beskrive, hvordan jeg havde opmuret brændekomfuret.

De to først indlæg i denne umuligt sløve serie findes her:

http://elfridas-hus.blogspot.dk/2015/08/vi-skal-da-ha-et-brndekomfur-1-del.html

http://elfridas-hus.blogspot.dk/2016/10/vi-skal-da-ha-et-brndekomfur-2-del.html

Jeg går videre fra, hvor jeg slap.

Brændekomfurets metaldele er føjet sammen og sat på plads på den murerede sokkel og i den murede ramme, jeg havde lavet til dem. Fyringskammerets rysterist (jeg komme altid til at sige "rysteribs", når jeg skal sige det) og askeskuffen var ikke med (hvorfor er forklaret i 2. del).




Nu var det tid at få de ildfaste sten gjort fast. På billedet ovenfor er er nogen af  de ildfaste sten i fyringskammeret (til venstre) skåret til og løst lagt på plads. Læg også mærke til den skråtskårne ildfast sten helt ude til højre; den har jeg sat på for at forpladen har lidt at lægge an til.

Der skal være passage (ned) på bageovnens højre side, så varmen kan trække fra fyringskammeret, hen over bagovnen og ned langs bageovnens højre side. Passagen skal ikke være for stor, for så når varmen ikke bageovnen ordentligt, eller for lille, så røgen (og varmen) ikke kan passere ordentligt.  Jeg målte på opmuringsinstruksen, der er målfast, og fandt på den måde dimensioneringen på passagen.

Under bageovnen skal røgkanalen også have den rigtige dimensionering og derfor beklædte jeg kammeret der med ildfaste sten, som det ses her:



Jeg havde (endnu) en skråtskåret stump, så adgangen via renselemmen i forpladen kunne laves lidt fiksere; ved nærmere eftertanke kunne passagen under bagovnen have været lidt højere, men sådan gik det ikke (og det synes ikke at gøre nogen forskel).

I fyringskammerets venstre side blev de ildfaste sten klæbet direkte på brændekomfurets venstre støbejernsside med den hjemmelavede lermørtel.



Jeg satte også en lille skråtskåret stump ildfast sten lige inden for den nederste fyringslåge (opr. askeskuffelåge) til venstre. Et par tykke ildfast sten skulle der også til bagerst i fyringskammeret ser man på billedet.

På samme måde blev tilpassede tynde ildfaste sten muret ind på højkant i fyringskammerets højre side, sådan at de hvilede på bunden og klæbede til bageovnen venstre side; det har jeg desværre ikke noget billede af.

Og pludselige var jeg nærmest færdig.



På det uskarpe billede ses bl.a.:

  • at jeg har tilpasset de øverste sten bagest i fyringskammeret, så de følger ringenes yderste kant.
  • at hulrummet hvor vandtanken engang sad (skrev jeg mon at jeg havde skåret vandtanken over med en vinkelsliber, sådan at dens kant og låg kunne sættes pænt på plads i komfurets topplade?) er fyldt med sten, der kan lagre varme; en vis portion masseovnsfunktion er bygge ind i komfuret, bl.a. vha. det brede murstykke bag.
  • at jeg over bageovnen har lavet en direkte passage til aftrækket, som lukkes med det tilhørende spjæld i toppladen, når man ikke ønsker, at varmen skal hele vejen rundt om bageovnen - i gamle dage, da man kun havde brændekomfur (og ikke et andet, moderne komfur, som vi har) lod man røgen gå ud den korte vej, når man ikke skulle bruge bageovnen og ikke ønskede den varme, som brændekomfuret afgiver, når det er i brug - det var typisk om sommeren.
    Jeg har bibeholdt den funktion selv om vil altid bruger brændekomfuret som varmekilde. Men hvem ved, en dag, når alting bryder sammen, og vi hverken har el eller gas (til komfuret), så vil vi måske værdsætte at kunne bruge brændekomfuret på en sommerdag uden at køkkenet bliver stegende hedt.
  • at toppen af bagovnen er beklædt med lermørtel, vel en 1-2 cm. for at beskytte støbejerne mod den kraftige varme fra flammerne, som trækker hen over den.
Det sidste jeg gjorde, var at lægge brændekomfurets topplade ned i våd lermørtel, som jeg havde gjort plads til. Ovnbyggeren, jeg havde med på råd, forslog at under toppladen man kunne gøre plads til ildfast tætningsmateriale, som ville være mere fleksibel, når murværk og støbejernstop- og sideplade arbejde forskellige ifm. varmepåvirkningen - den 'moderne' løsning valgte jeg ikke.

Så en dag i slutningen af april stod komfuret færdigt, og nu var der ikke andet at gøre end at vente på at mørtlen tørrede.

Efter en uges tørretid satte jeg nogle tændte fyrfadelys ind i fyringskammeret for at fremskynde tørringsprocessen. Sådan gør svenskerne, når de bygger kakkelovne, har jeg læst et sted.




Og det var et stolt øjeblik, da skorstensfejeren ugen efter kom forbi og godkendte brændekomfuret:




Efter nogle ugers yderlige tørretid vovede jeg at tænde en lille ild i fyringskammeret.


Oj, hvor det brændte, oj, hvor skorstenen trak godt.

Første brændekomfurmåltid var beskedent:




Men siden fulgte andre, mere ambitiøse:






Da vi ikke har gryder og pander specielt lavet til brændekomfurets ringe (og ikke vil have det), er det især brændekomfurets ovn, vi har brugt til madlavning.
Konklusionen er at langtidsstegte retter bliver aldrig bedre end i brændekomfurets ovn; måske skyldes det bageovnen varmer på hele 5 sider, hvor en alm. bageovn kun varmer på to sider.


Siden har vi lavet brændekomfurets omgivelser færdige og fået lagt gulv af kirketegl i køkkenet.
Her er et billede af komfuret med metrofliser bag og brænderum på den ene side.



Det sidste indretningstouch fik komfurhjørnet da en hængerist til f.eks. kobbertøj kom op og hænge over det. Gulvet med kirketegl ses også her:



Vi er glade for vores brændekomfur, som nu har været i funktion i næsten 3 år.
























Ingen kommentarer:

Send en kommentar